onsdag den 24. september 2014

MILLE CRÊPE MED SMAGEN AF SOMMER


Puha, sikke dog et rigtigt efterårsvejr vi havde i mandags. Det stod ned i stænger, og med sådan et vejr udenfor, ja så kan man jo næsten kun blive indenfor sammen med en god film eller serie (jeg kan afslører at den herhjemme stod på Doctor Who maraton). Men det er jo også på dage som den, hvor man for alvor kan se, at vi langsomt men sikkert bevæger os imod de kolde og mørke måneder. Og ligepludselig så sidder man og længes efter sommerens sol og varme...også selvom det ikke er så lang tid siden at vi sagde farvel til den.

En af de ting jeg nok længes mest efter når jeg tænker på den forgangne sommer, må klart være de søde små danske jordbær. Og da jeg en morgen på vej til arbejde hørte i radioen at den danske jordbærsæson var ved at være slut, ja så måtte jeg da lige nå at udnytte de små lækkerbiksner en sidste gang inden der ikke var flere. 

                           

Resultatet blev at jeg på vej hjem holdte ind i en gårdbutik og købte et par bakker jordbær, de fleste blev spist som de var med største velbehag, men en enkel bakke blev lavet om til den lækreste strawberry cheesecake mille crêpe. Den opskrift fik nåede kun til instagram, og aldrig ind på bloggen, så i dagens sommer-tilbagebliks ånd, får i er opskriften på en kage som jeg allerede glæder mig til at kunne spise igen næste sommer... men mon ikke man kan lave den her til efteråret med eksempelvis blåbær eller andet frugt/ bær, ja det er jo heldigvis kun fantasien der sætter grænser for ens leg i køkkenet.


Strawberry cheesecake mille crêpe ca. 8 pers:

Pandekager:
125 g mel
3 æg
25 g smeltet smør
40 g sukker
1/4 tsk. salt
1/4 tsk. vaniljesukker 
Reven skal af en usprøjtet citron
4 dl mælk 
Cheesecake creme: 
500 g græsk yoghurt
1 vaniljestang
Saft og skal fra 1 usprøjtet citron
Flormelis
Fyld og pynt:
Friske jordbær, i skiver 
Knuste vaniljekiks (eksempelvis mariekiks)

Start med at lave pandekagerne ved at røre æg og mel til en jævning.

Tilsæt det smeltede smør, og derefter sukker, salt, krydderi og mælk

Kom nu lidt olie eller smør på en pande og bag pandekagerne ved middelvarme.

Når man begynder at se at dejen har sat sig, og bunden slipper let, så vendes pandekagen og bages på den anden side - pandekagerne skal være lysebrune på begge sider.

Lad pandekagerne køle af og lav cremen:

Pisk yoghurten sammen med citron saft og skal,vanilje og flormelis, smag til og juster evt. efter egen smag og behag.

Nu skal mille crêpen bare samles, så smør en pandekage med cremen, fordel skiver af jordbær oven på og top med knuste vaniljekiks.

Kom nu endnu en pandekage på og fortsæt på samme måde med creme, jordbær, kiks, pandekage indtil der ikke er mere creme.

Men husk at afslutte med en pandekage.


søndag den 21. september 2014

DSS NU UDEN SUKKER

Sponsoreret indlæg

I kassen med lækkerier fra ISIS var der en pistacie kageblanding, kogebogen "det søde liv uden tilsat sukker", jordbærmarmelade, perfect fit - sukker og fedt erstatning, perfect florsød, chokolade mousse, kagecreme, kakaodrik (kan i den grad anbefales), marcipan og en plade mørk chokolade. Alt sammen er naturligvis uden sukker

Den opmærksomme følger på instagram har nok lagt mærke til, at jeg fornyligt modtog en stor pakke fuld af en masse sukkerfrie lækkerier fra ISIS. Og hvis man som mig har det med at få hovedpine hvis der spises for meget sukker, ja så er de her produkter altså bare guld værd, og endelig kan man nyde de søde sager uden at gribe ud efter pakken medn panodil bag efter.
Nu har jeg haft tingene stående i et stykke tid, og jeg har så småt fået prøvet lidt af det hele, så skulle jeg ikke bare skynde mig og fortælle jer lidt om nogle af produkterne.


Allerede samme aften, som jeg kom hjem fra posthuset med pakken, fik jeg testet det første sukkerfri produkt. Nemlig ISIS's pistacie kageblanding, for C elsker næsten alt med pistacie smag så da jeg fik nævnt at vi sagtens kunne lave den med det samme, ja så var der jo ikke rigtig nogen vej uden om. Udover at være sukkerfri, så er kageblandingens fedtindhold også reduceret med 60%. Så der var ikke meget at skamme sig over i her kage, og så var den endda også pyntet med kakaoglasur lavet på ISIS florsød, et kaloriefrit alternativ til flormelis, vand og ganske alm. kakaopulver. 

Jeg er en sucker for at der er nemt i køkkenet, og den her kage er i den grad en easy peasy kage. Den kunne ikke være nemmere at blande sammen, for pulveret skulle bare røres sammen med 1,5 dl vand og 4 spsk. olie. hældes i en form og bages ved 175 grader i 15-25 min.... og vupti så er der næsten guiltfree kage til aften kaffen.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ret så skeptisk, for vi har vel alle en eller anden forestilling om at sukkerfrie produkter har en underlig bismag, som er alt andet en behagelig. Men jeg blev meget positivt overrasket over både kage og "flormelis". Jeg var ikke helt sikker på hvordan florsød ville opfører sig, men det fungerede præcis som ganske almindeligt flormelis, og vad angår kagen, ja så smagten den nu også ganske udemærket,selvom jeg nu synes at pistaciesmagen godt kunne have været lidt mere fremtræden. Konsistensen på kagen var god og saftig, og utroligt nok smagten den stort set ikke af sødestoffer, ja jeg tror faktisk jeg var den eneste der kunne ane sødestofferne herhjemme, men mon ikke det er fordi smagsløgene snart er blevet så trænede i at smage sødestoffer på grund af mit job som ernæringsassistentelev. 


I fredags fik jeg så testet endnu et sukkerfrit produkt fra ISIS, jeg havde nemlig inviteret et vennepar over til vores semi månedlige hygge-spise-spille aften. Og ud over at trakterer med en hurtig kyllingegryderet (den opskrift må i have til gode til en anden dag), ja så kom der altså også en hurtig dessert på bordet, og dagens lyndessert faldt på ISIS's chokolademousse, som jeg dog piftede lidt op med appelsin. Endnu engang var jeg meget positivt overrasket over produktet, der var ingen grim bismag af sødestoffer, den var god og luftig, indeholdte færre kalorier end en traditionel hjemmelavet chokolademousse, og så tog den heller ingen tid at lave.... BONUS!!!

Jeg må indrømme at jeg faktisk er blevet en del klogerer på hvad ISIS er for en størrelse, og hvad det er for nogle produkter de laver. Før i tiden var deres produkter nok nogle af dem jeg ville gå en stor bue uden om i supermarkedet, dels på grund af prisen (som ligger lidt i den høje ende af en studerendes budget) og dels også fordi jeg havde en forestilling om at sukkerfrie produkter ikke smagte godt. Men nu har jeg faktisk taget mig selv i flere gange at kigge lidt ekstra efter deres produkter når jeg er ude at handle, for jeg har jo fået øjnene op for, at deres produkter smager lige så godt som dem der indeholder sukker. Og selvom de stadig er lidt dyrere, så tror jeg nu stadig at jeg hellere vil have at det er min pung der klager sig end elastikken i mine bukser - for vi kan da nok hurtigt blive enige om at ISIS's produkter er en del bedre for bikini formen end deres sukkerholdige modparter.

Men nu har jeg hørt at et billede siger mere end 1000 ord, så jeg tror ikke at jeg vil sige mere om ISIS's produkter, jeg vil bare lade nedstående billede af vennernes lille smuksak sige resten...

Se hvis ikke det er en godkendelse af chokolademoussen, så ved jeg ikke hvad det er

søndag den 7. september 2014

DEN STORE BAGE BOG 5 PART II

Sponsoreret indlæg


Ud over den fantastiske køleskabsdej, så var der også en anden opskrift fra Amo's nye bagebog som simpelthen var så fantastisk at den bare måtte deles med alle jer Sultne Studerende derude. Det er  en opskrift på noget så fantastisk som rugbrødschips, for hvem kender ikke til de tørre endeskiver i rugbrødspakken som bare ender i skraldespanden fordi de ikke rigtigt er noget værd. Jeg har da i hvert fald smidt min del af rugbrød ud igennem tiden, men ikke længere, for nu ender mine rugbrøds rester ikke i skraldespanden - de ender som chips.

Rugbrødchipsne kan spises som en snack sammen med grøntsags stænger og dip, men de kan også bruges sammen med smørrebrød som en lidt sundere udgave af ristede løg. Ja i får både opskriften på chips som kan krydres efter eget valg, men i får også min opskrift på remoslaw som er en fuldstændig fantastisk erstatning til remoulade ovenpå en roastbeef mad. Ja der kan i bare se double trouble på opskrift siden idag...slet ikke dårligt hvis i spørger mig.

Rugbrødschips:

200 g rugbrød
2 dl vand
2 tsk. olie
½ tsk. salt
evt. krydderier efter smag

Bræk brøddet i mindre bidder og kom det i en gryde med alle de andre ingredienser

Kog det hele ind til en grød uden klumper og fordel grøden på et bagepapir - det skal være et ret tyndt lag da det giver det bedste resultat.

Drys evt. med sesamfrø, havsalt eller lignende og bag grøden ved 150 grader i 1 time og 10 min.

Når grødflagen kommer udaf ovnen kan den nemt brækkes i mindre stykker og bruges som enten chips eller som noget sprødt oven på en rugbrødsmad... ja hvem siger at man ikke kan spise brød med brød.


Remoslaw:

1 spsk. pickles
3-4 spsk. skyr
lidt rødkål, fintsnittet 
lidt spids- eller hvidkål, fint snitte 
½ gulerod, fint revet 

Start med at røre pickles sammen med skyr og smag til, det skulle gerne smage lidt af remoulade 

Vend nu alle grøntsagerne sammen, og kom dressingen over.

Smag på din remoslaw og brug den som topping på en rugbrødsmad med roastbeef og top med de nybagte rugbrødschips... se det er slet ikke nogen dum måde at gøre en lidt usund smørrebrøds klassiker til et grovere, sundere og mere mættende måltid. Ja jeg vil næsten væde med at man kun kan spise 1-2 stykker af sådan en håndmad.

Bare lige for at vise at man sagtens kan være lidt fancy med reste mad, inde på skolen skulle vi nemlig lave smushi. En blanding af smørrebrød og sushi, jeg lavede små hapsere med agurkestave og skinkesalat... og ja i har nok allerede gættet hvad pyntet består af, det er da selvfølgelig små stykker af rugbrødschips, som lige giver det spøde element som jeg så godt kan lide. De var vildt lækre og kan nemt laves der hjemme. I skal bare smøre en skive rugbrød med purløgs ost, kom nogle agurkeskiver på og top med skinkesalat (ja i behøver jo ikke engang at lave den selv) pynt med lidt dild, rugbrødschips og evt. lidt urte dressing af en art... YUM!!!

DEN STORE BAGE BOG 5

Sponsoreret indlæg


Det kommer vel næppe som nogen hemmelighed at jeg virkelig elsker kogebøger, og da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at teste Amo's nyeste bagebog, ja så var jeg selvfølgelig ikke sen til at svarer ja tak. Jeg har egentligt haft bogen liggende et godt stykke tid, og indlægget her har da også næsten bare ligget klar til at blive smidt ud på bloggen rimelig længe. Men hvorfor har jeg så ikke bare udgivet det spørger i nok? Jo ser i jeg har været travlt optaget med at forberede mig til skolemesterskabet på Slagteriskolen i Roskilde, hvor en heldig ernæringsassistent elev kunne vinde en billet til DM i Skills i Bella Centeret til januar... og ved i hvad, jeg gik sørme hen og blev nummer et, er det ikke bare for vildt!!!


Nu har adrenalin rusen så småt lagt sig igen, og det er da også ved at blive hverdag herhjemme igen, så nu skal alle jer Sultne Studerende da ikke snydes for det her indlæg meget længere.

Den nye bagebog fra AMO handler om noget så dejligt som godt hjemmebagt brød, det er den danske bagetradition som er i fokus, og mantra'et i den her bog er at alle sagtens kan bage et godt brød hvis de vil. Ligesom de andre bøger i serien, så er den her bog også fuld af tips og tricks, faktaviden og selvfølgelig også nogle gode opskrifter. 
I bogen kan man finde opskrifter på glutenfrie brød, nordiske brød, brød bagt på rug, snacks, brød fra kendte kokke og meget meget mere, så mon ikke der er noget for en hver brødelskende smag.


Noget som jeg er blevet ret hooked på siden jeg fik bogen er køleskabsdejen, det går simpelthen ud på at man laver en grunddej som man stiller i køleskabet til man den skal bruges. Det tager ingen tid at smække sammen, og man har man en dej stående, ja så kan man også have lækkert nybagt brød på bordet til hver en tid. Grunddejen kan holde sig i 14 dage i køleskabet, så hvis man laver den i weekenden, ja så har man frisk brød klar til hele ugen, og hvem ville ikke elske det?

Sidst men ikke mindst, så kan man lave lige præcis den slags brød som man har lyst til. Der er jo ingen regler i køkkenet, så prøv f.eks. at ælte lidt revet rødbede eller spinat ind i dejen til nogle farverige boller til madpakken, brug dejen til nogle super speedy pølsehorn eller pizzabolle/ snegle, form dejen til et flûte, og skær nogle lommer i flûtet og fyld det med lidt hvidløgs smør, og vupti så er der lækkert nybagt hvidløgs brød til maden, rul dejen ud og brug den til hjemmelavet pizza... ja der er jo uanede muligheder når der står en dej klar til at bruge inde i køleskabet.

Klar, parat, bag... med et arsenal af dej i køleskabet kan man altid få nemt og lækkert brød på bordet.


Køleskabsdej ca. 6 liter:

1,1 kg hvedemel
8 dl lunkent vand
50 g gær
25 g salt

Kom vandet i en beholder hvor der kan være 6 liter (helts en hvor der er et låg til) sammen med gær og salt, og rør det sammen.

Kom melet i og rør dejen sammen til den er ensartet og klumpfri.

Du skal IKKE ælte dejen, det er meningen at den skal være lidt fugtig.

Lad dejen hæve i 2 timer på køkkenbordet, og stil den derefter i køleskabet til den skal bruges (lad låget på beholderen være let åbent de første par dage.

Bagning:
 Træk et stykke dej op ad beholderen med melede hænder, og klip/ skær stykket af.

Form dejen forsigtigt til brød eller boller og lad dem hvile i 30 min.

Forvarm ovnen til 250 grader, og skru ned til 220 grader når bollerne/ brødet er sat ind.

Bag bollerne/ brødet i 30-35 min. til det er gyldent og lyder  hult når der bankes på bunden af det.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...