søndag den 10. august 2014

VANDMELONS AGUA FRESCA


Endnu en kølende sommeropskrift på menuen idag, og det er vidst også tiltrængt med den enormt varme sommer vi har haft i år. I dag får i nemlig opskriften på en vandmelons agua fresca, og hvad er det så lige præcis en agua fresca er kan jeg allerede hører en masse af jer spørge? 
Jo en agua fresca er noget så simpelt som vand med smag, og navnet betyder da også direkte oversat "friskt vand". 

Agua frescas er meget populærer i både Caribien, Mexico og resten af Sydamerika, og så består de for det meste af en kombination af enten frugter, frø, korn eller spiselige blomster (som hibiscus) som så bliver blandet med sukker og vand. Se nemmere kunne det jo næsten ikke være, og tal lige om en variabel drik, jeg mener en agua fresca kan jo varieres i det uendelige alt efter smag, sæson eller det man har liggende hjemme i køleskabet, se der er ingen undskyldning for ikke at lave en kande af den her lækre drik stående i køleskabet her i sensommeren, og du behøver jo ikke at lave den med vandmelon, prøv at lege lidt med de frugter du godt kan lide - jeg tror da f.eks. at hindbær, fersken, galia melon, mango, appelsin, agurk eller jordbær kunne være nogle ret gode alternativer til en agua fresca. 


Vandmelons agua fresca - ca. 2  liter:

1 lille kernefri vandmelon i grove tern
100 g sukker
saften af 1 lime
1 spsk. finthakket citron melisse 
½ - 1 liter vand

Blend vandmelon og sukker, og si det igennem en finmasket si.

Bland nu vandmelonssaften med limesaft og citron melisse.

Til sidst toppes saften op med vand, og serveres i et højt glas sammen med en masse isterninger 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...