søndag den 29. september 2013

MADPLAN FRA UGE 39


Mandag: 
Nachos

Tirsdag:
Hot dogs

Onsdag: 
Bøffer med whiskysauce og fritter

Torsdag: 
Stroganoff

Fredag: 
Sweet chilli wok med kylling og nudler

Lørdag: 
Vi spiste ude da vi var til C's lillebrors fødselsdag

Søndag:
Snitzler med ovnkartofler, Jensen's favorit sauce og edamame bønner

DANMARKS BEDSTE LIVRET

(billedet er lånt fra Anne's Hyggested)
a

Om ikke så forfærdelig længe er der premiere på et helt nyt dansk madprogram, eller det blev filmet i maj måned så helt nyt er det vel ikke, men det er altså første gang man kan se det i fjerneren. Og hvordan ved jeg så det, jo jeg var såmænd en af deltagerne i programmet som helt enkelt hedder "Danmarks Bedste Livret" hvor almindelige danskere stiller op med deres bud på danmarks bedste livret (som ikke bare er klassikerne frikadeller, stegt flæsk og lignende), og jeg kunne selvfølgelig ikke holde mig væk og var også ude for at vise min livret frem . I aften vises det første afsnit som blev filmet i Svanneke, og selvom i ikke kan komme til at se Den Sultne Studerende folde sig ud på tv'et i aften så synes jeg alligevel at i skal kigge med. For hvis det bare er halvt så sjovt som det var under optagelserne, ja så kan man godt forvente god underholdning her på en søndag aften.

Programmet vises på TV2Fri kl 20:50, men hvis man ikke kan tage kanalen ja så kan man gratis se med HER over nettet. Hvis alt følger planen så vises programmet fra Nykøbing SJ (hvor jeg var med) næste sødag kl. 20:50 men jeg skal nok lige komme med en lille update inden da :)

mandag den 23. september 2013

PASTA BAKE


Jeg har snart et par gange haft retten "pasta bake" stående på madplanen, og jeg er også flere gange blevet spurgt om hvad det egentligt er. Derfor må jeg jo hellere dele opskriften her på bloggen så alle jer Sultne Studerende derude også kan prøve at lave retten, og det er faktisk en utrolig simpelt ret som kan varieres i det uendelige, med de rester man lige har liggende i køleskabet. Jeg gør f.eks. ofte det at hvis jeg har fået kogt for meget pasta en dag, så smider jeg det i fryseren til lige nettop denne ret, og når der så ligger et stort nok pastalager i fryseren, ja så hiver jeg alle mine pasta rester frem fra gemmerne og smider den her ret sammen i en ruf med de goodies jeg finder rundt omkring i køkkenet, så det er jo også en ret der score rimeligt højt på "stop spild af mad" kontoen, for ikke at glemme at den også er rigtig sød ved bank kontoen ;)
Man kan selvfølgelig også koge pastaen samme dag som man laver retten, det ser jeg overhovedet ikke noget problem i - det øger bare tiden man står i køkkenet den dag en lille smugle.

Saucen er bare en købe pasta sauce blandet med pikantost, og fyldet blev en squash, en rest kyllinge, en rest peperoni, og en rest spegepølse
a

Pastaen vendes i saucen og det hele fordeles i en bradepande
a

Ost og rasp kommes på toppen og hele herligheden ryger en tur i ovnen 




a

Pasta bake  - 6-8 pers:

300 - 400 g pasta
700 ml pasta sauce
100 g pikant fløde ost, man kan sagtens også bruge naturel ost
1 kyllingebryst, rest*
1/4 pakke peperoni, rest*
1/4 spegepølse, rest*
1 sqush 
150 g revet cheddar
3 - 4 spsk. rasp

Hvis man har en rest pasta liggende springer bare det her skridt over, ellers skal man lige have kogt pasten i saltet vand - men tag højde for at pastaen skal i ovnen bagefter så den skal helst ikke være helt færdigkogt.

Herefter røre man først pastasaucen sammen med flødeosten til en cremet og ensartet sauce.

Så vender man fyldet i saucen efter fulgt af pastaen og hælder hele herligheden i et ildfast fad.

Drys til sidst retten med ost og rasp og bag den ved 200 grader i 15 - 20 min.

*Man kan jo bruge lige præcis det fyld man har liggende i køleskabet, jeg tror f.eks. at skinketern eller champignon vil være ret godt i den her ret. Men man kan jo også lave en mere skrabet udgave hvor det bare er sauce, pasta og ost, det har vi før gjort her hjemme og det smagte faktisk også ret godt 

**Der er en ret stor portion, men så kan man jo evt. fryse resterne ned til en anden dag, spise dem dagen efter til frokost eller bare inviterer nogle venner forbi som kan hjælpe med at udryde resterne. Det er i hvert fald en af vores yndlings retter herhjemme så jeg synes da at i skal prøve den, og hvis i har nogle gode forslag til fyld så giv endelig besked, eller tag et billede og læg det på instagram med #densultnestudernde 

SNITZLER

Søndagens aftensmad med krydrede kartofler, snitzler, salat og bernaisesauce - ikke nogen dum måde at afslutte ugen på
a
Gårsdagens aftensmad var af den meget nemme, og heldigvis også smagfulde art. Vi havde nemlig  løbet af dagen væretude at handle hvor vi fandt en pakke med ti snitzler i til 79 kroner i Fakta, og mens jeg stod og pakkede snitzlerne ned i fryseposer kom C ud og kiggede på mig med meget store øjne og spurgte om ikke vi skulle have snitzler til aftensmad, og hvordan skulle jeg dog kunne sige nej til det. Alternativet havde helt sikkert endt med at være pølser og brød, men hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg nok mest af alt lyst til at vi fik det at spise mandag aften alligevel. For jeg ved at jeg kommer træt hjem fra arbejdet og nok ikke har overskudet til de helt store armbevægelser i køkkenet, så alt i alt passede det jo egentligt meget godt sammen.

I mangel af bedre redskab blev kødet banket ud med en kødøkse, det tog lidt længere tid men det fungere da i den sidste ende 
a


Krydrede snitzler - 3 pers:

3 snitzler
3 - 4 spsk. mel
1 tsk. hvidløgspulver
½ tsk. peber
1 tsk. salt
2 tsk. paprika
1 - 2 æg
Rasp

Start med at banke snitzlerne ud til de har en tykkelse på ca. ½ cm.

Bland derefter melet sammen med salt, peber, paprika og hvidløgspulver.

Nu vender man først snitzlerne i melet, derefter i sammenpisket æg og til sidst i rasp.

Så skal man bare stege snitzlerne i rigeligt fedtstof indtil de er gyldne uden på og kødet er gennemstegt. 

Men hold godt øje med dem, jeg skulle lige spille smart og multitaske og kom i et kort øjeblik til at glemme mine snitzler, og som i kan se blev resultatet også derefter. De kunne selvfølgelig stadig spises, men de havde været bedre hvis de ikke havde været nær så mørke

søndag den 22. september 2013

MADPLAN FRA UGE 38



Mandag: 
Sweet and sour pork med ris

Tirsdag: 
Grill kylling og fritter

Onsdag: 
Lasagne med hvidløgs brød og cherry tomaer

Torsdag: 
Rester af lasagnen og broccolisalat

Fredag: 
Pizza fra Dominos

Lørdag: 
Pasta bake

Søndag: 
Schnitzler med ovnbagte kartofler, bearnaise sauce og salat

WEEKEND MORGEN LYKKE

Jeg er så heldig at jeg har fået en elevplads hvor vi har både en frokost- og morgenmads ordning, så i hverdagene behøver jeg jo som sådan ikke at tænke på morgenmad (ja lidt luksus har man da lov at have her i livet). Men i weekenderne arbejder jeg jo ikke, så lørdag og søndag må jeg jo selv stå og kokkerere i køkkenet hvis jeg skal have noget at spise om morgnen. 
I hverdagene er det oftest yoghurt-müsli vognen jeg hopper på, men i weekenden må det altså godt være lidt mere specielt, så her skal der altså helst en form for æg på bordet før min og C's maver bliver glade. For det meste er det en form for røræg jeg bikser sammen da det er nemt, lækkert og hurtigt, så derfor ville jeg lige dele nogle opskrifter på min absolutte yndlings røræg med alle jer Sultne Studerende derude.


Den første opskrift i får er på en helt simpel standard røræg uden for mange dikkedare, og med den opskrift i repertoiret kan man helt sikkert gå en masse gode weekend morgenstunder i møde.

Røræg - 2 pers:

6 æg
25 g smør
1 spsk. cremefraiche
Salt og peber

Smelt smørret i en gryde og kom derefter æggene ned i smørret.

Varm nu æggene op ved middel varme under omrøring indtil de begynder at stivne og danne små klumper.

Når æggene har sat sig rører man cremefraichen* ind i dem og smager dem til med salt og peber.

Server æggene sammen med ristet brød, bacon og måske også en halv stegt tomat, og så har man en god start på weekenden


Den anden opskrift i får er på nogle tex-mex røræg som uden problemer kan fungere som et måltid i sig selv, ja man må jo selv bestemme om man også vil have bacon/pølser til. Men jeg kan i hvert fald ikke spise andet end æg hvis det er de her tex-mex røræg der står på morgen menuen... ja jeg kan faktisk nok ikke rigtig spise andet i løbet af dagen hvis jeg er startet ud med de er æg, for de ligger en mode god og lækker bund i maven.



Tex-Mex røræg -2 pers:

1 god håndfuld tortilla chips, knust 
1 tomat, skåret i tern
1 forårsløg, fint snittet 
1 jalapeño chilli, skåret i små tern
4 æg
1/4 tsk. salt

Kom chips, tomat, løg og chilli i en stegepande og steg det ved middelvarme i nogle minutter.

Kom nu æggene ned i panden til resten af lækkerierne og varm dem op under omrøring indtil de begynder at stivne og danne små klumper.

Smag til med salt og server tex-mex æggene med lidt flere knuste chips på toppen 



*Creme fraichen gør at det næsten er umuligt at tilberede æggene for meget, og altid ender med lækre creamy perfekt tilberedte røræg

lørdag den 21. september 2013

PHILLY CHEESE STEAK SANDWICH


Det er snart ved at være et stykke tid siden at jeg valgte at tage en lille kulinarisk rejse til det amerikanske køkken, nærmere bestemt Philadelphia hvor den her sandwich er en meget populær streetfood. Slev har jeg dog aldrig sat mine ben på amerikansk jord, men det skal da bestemt ikke holde mig fra at spise mig vej igennem "The Land of The Free". Det er på ingen måde en let sag, er der virkelig noget amerikanskt mad som er det? men som det meste streetfood er den nem at samle, består af meget enkle ingredienser og smager den selvfølgelig også godt, altså tre grunde til at den her Sultne Studerende elsker den her sandwich. Og hvis man en dag står med en bøf fra gårsdagens aftensmad er det her også en genial måde at bruge den i en ny ret, som ikke bare er biksemad

En lun baguette, stegte peberfrugter og løg, nogle skiver af en rest bøf og en ooey gooey oste sauce og så har man faktisk en "Philly Cheese Steak Sandwich"
a


Philly Cheese Steak Sandwich - 2 pers:

2 lune baguettes
2 bøffer (jeg brugte en rest jeg havde i fryseren)
1 peberfrugt
1 løg
salt og peber
lidt olie
Oste sauce:
2 spsk. smør
2 spsk. mel
3 dl mælk
200 g cheddar
2 tsk. paprika
salt og peber
lidt revet muskat nød

Start med at skære peberfrugt og løg i skiver og steg dem møre i lidt olie på en varm pande.
Krydr med salt og peber og stil dem til side.

Nu laver man saucen ved at smelte smørret i en gryde og røre melet ind i det smeltede smør, bag det af i ca. 1 min.

Herefter hældes mælken langsomt ned i gryden mens der piskes.

Når man har en tyk hvid sauce krydres den med lidt salt, peber, muskat nød og paprika.

Til sidst smeltes osten ned i saucen og så stiller man ellers også den til side mens resten af sandwichen gøres klar.

For at lave sandwichen færdig lunes bøfferne, eller man steger nogle hvis man ikke har en rest liggende, så flæker man nogle lune baguettes og smør dem med lidt af saucen.

Skær nu bøfferne i skiver og fyld dem i baguetterne, top med den stegte løg/peberfrugt blanding, hæld lidt mere sauce på toppen af sandwichesne og nyd en lille smagsprøve fra den amerikanske østkyst 

tirsdag den 17. september 2013

GROVE MINI FLUTES


I onsdags fik jeg endelig taget mig sammen til at afprøve den tomatbagte laks i eget køkken, og hvis man lige ser bortset fra de to inkarnerede fiskehader som jeg deler hjem med, ja så var det altså lige så stor en succes herhjemme som den var inde i køkkenet på Surhs Madakademi. Nu fik vi jo ikke rigtig noget til laksen da vi lavede den sammen med Umahro Cadogan, men da jeg lavede den i onsdags blev det med en meget simpel salat og nybagte grov flutes, ja super nemt tilbehør til en i forvejen super nem ret. Salaten blev hurtigt smidt sammen af de goodies der lå i grøntsagsskuffen og vendt i en simpelt vinaigrette med olivenolie og citronsaft;og flutesne blev lavet med udgangspunkt i de her pølsebrød, men med mange flere kerne og groft mel. Det blev nogle vildt gode flutes som jeg også skal have bagt næste gang vi skal have suppe da de er helt geniale som små kuvertbrød. Men jeg tror faktisk også at de er gode som nogle grove pølsebrød, og når vi senere på ugen skal have pølser og brød til aftensmad bliver det også med de her flutes som pølsebrød... mmmmmm det er da lige til at blive glad i maven af


Umahro havde sagt at laksen også  var genial dagen efter som koldt pålæg, og det kan jeg kun give ham ret i. Det smagte i hvert fald super godt i pitabrød dagen der på (og som en ekstra bonus betød det jo to dage med super nem aftensmad SCORE!!)
a


Grove mini flutes - 16 stk:

1 pk. gær
500 ml lunkent vand
15 g salt
560 g hvedemel
210 g rugmel
110 g femkorns blanding 
2 ½ spsk. oliven olie
Pynt: sammenpisket æg, sesamfrø og havsalt

Rør gæren ud vandet

Herefter kommes de tørre ingredienser ned til gærblandingen og røres let sammen.

Når dejen er næsten ensartet kommes olie i og det hele æltes samme til en blød og let klistret dej.

Form nu dejen til en kugle og stil den til hævning i små 30 min.

Del nu dejen i 16 stykker, form hvert stykke til et lille flute og stil dem til efterhævning i 20 min.

Når brødene er hævede færdige pensles de med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø og havsalt

Bages ved 220°C i 10-15 min eller indtil de lyder hule når man banker på undersiden

mandag den 16. september 2013

MADPLAN FRA UGE 37



Mandag: 
Kyllingeburger

Tirsdag: 
Medister, kogte kartofler, brun sauce og råkost

Onsdag: 
Tomatbagt laks

Torsdag: 
Pitabrød med rester fra gårsdagens laks

Fredag:
Nachos (med oksekød)

Lørdag: 
Rester

Søndag: 
Bøffer med sampesauce, stegte grøntsager og fritter

mandag den 9. september 2013

VENSKABS SANDWICHEN


I sidste weekend fik vi jo mini farsbrød, og udover der var farsbrød nok til to gange aftensmad var der også sauce i rå mængder. Derfor stod jeg lige pludselig mandag aften (i sidste uge) med en saucerest som jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle stille op med, og udsmidning er jo helt sikkert ikke en mulighed. 
Men efter jeg havde rodet lidt rundt i køkkenets gemmer og fundet en pose hakket oksekød i fryseren, et løg der ikke havde så lang leve tid tilbage og en pakke gær i køleskabet, ja så slog det mig at det jo faktisk var lige de ingredienser jeg kunne bruge til at lave nogle bøfsandwiches til aftensmad. Men nu havde jeg jo sådan set aldrig rigtig prøvet at lave bøfsandwiches før, så jeg googlede lige retten for at se hvad man helt nøjagtigt kom i sådan en fætter, og jeg fandt frem til at der var to udgaver af den "klassiske" bøfsandwich. Den første bestod i alt sin enkelthed af en hakkebøf, brun sauce og bløde løg i en burgerbolle, og den anden bestod af en hakkebøf, remo, sennep, ketchup og ristede løg i en burgerbolle (det var vist noget med at den ene var populær i Jylland og den anden var populær her på Sjælland). Jeg synes nu at begge udgaver lød ret gode, så derfor besluttede jeg mig for at lave en Jylland-Sjælland kombi hvor jeg simpelthen kom hele moletjavsen i mine bøfsandwiches. Ja det blev nogle godt snaskede bøfsandwiches, men hold da helt ferier hvor smagte de bare godt, ja jeg tror da helt bestemt at der er en fremtid i den her slags Jylland-Sjælland venskabs bøfsandwiches.






Bøfsandwich - 2 pers:

250 g hakket oksekød
Salt og peber
2 burgerboller, jeg brugte samme opskrfit som den til pølsebrød
1 løg, skåret i tynde skiver 
1 rest brun sauce
Remo
worchestershire sauce
Ketchup
Sennep
Ristede løg

Start med at  forme kødet til 2 bøffer og krydr dem med salt og peber.

Herefter steges bøfferne indtil de er gennemstegte, og så stilles de til side.

I panden hvor bøfferne er stegt steger man nu løget indtil det er blødt og let karameliseret, også det stilles til side.

Det sidste man nu bruger panden til er at varme sauce op i, når saucen så er varm kommer man bøfferne tilbage i panden og vender dem i saucen.

Nu er der bare tilbage at lune bollerne og samle burgeren, så løgene kommes på bunden efterfulgt af de tilsovsede bøffer, remo, worchestershire sauce og ristede løg.

På toppen smøre man ketchup og sennep, ligge låget på og så er der ellers serveret

søndag den 8. september 2013

MADPLAN FRA UGE 36


Mandag: 
Bøfsandwich

Tirsdag: 
Æggekage

Onsdag: 
Svenskpølseret

Torsdag: 
Smørrebrød

Fredag: 
Engelskebøffer, kartofler bearnaisesauce og spidskålsslaw 

Lørdag:
Jeg var til et bryllup, mændene blev hjemme og hoppede på just-eat

Søndag: 
Lasagne 

onsdag den 4. september 2013

NY CHOKO PUSHER


I fredags havde jeg taget min mor med til Taste Food Fair 2013, ja selv samme messe som jeg havde udlovet billetter til. Vi havde begge glædet os virkelig meget til at skulle der ind, men da vi endeligt nåede frem blev vi hurtigt skuffede. Der var nemlig hovedsagligt vin og oste stande, og det er altså ikke lige vores kop te, så jeg tror ikke at vi tager derind igen næsten gang den holdes. 

Dog var der to store lyspunkter ved at vi tog derind, ja det er faktisk lige før at de gjorde det værd at tage hele turen til København bare for at opdage deres produkter.
Det ene firma var Greco Farms som hands down har nogle af de lækreste marmelader og honninger jeg nogensiden har smagt. Men mon ikke det skyldes at de kun bruge rene råvare som man selv kunne finde på at komme i sine marmelader 

Ja hvor mange marmelade producenter kender du f.eks. som kun har frugt, sukker og citron i deres produkter :)
a
Greco Farms peanut honning er nok noget af det mest syndige jeg har smagt, peanutbutter move over there's a new star in town 
a
Faktisk blev jeg så glad for Greco Farms at jeg da selvfølgelig skulle have et glas med hjem, ja når et madøre som mig finder nye lækre varer kan man da ikke gå forbi dem uden at købe et eksemplar med hjem. Det var dog ikke den traditionelle jordbærmarmelade der kom med mig hjem, næ jeg skulle da have deres lækre fersken marmelade med mig hjem. Jeg har aldrig før hør om fersken marmelade, men nu har jeg smagt den og jeg er simpelthen faldet pladask for den og med det gode råd om at bruge 85g frugt til 12g sukker og 3g citronsyre skal jeg da nok også selv prøve at give mig i kast med at lave en omgang hjemmelavet fersken marmelade inden længe.... hvis jeg da ellers kan finde en god pris på ferskener.

Morgenmaden bliver bare aldrig det samme igen når man først har smagt den her marmelade

Det andet lyspunkt ved at tage ind il Taste Food Fair var at jeg nu har fundet mig en ny chokoladepusher, og min nye chokoladepusher er ingen ringere end firmaet Lunagaard. For ikke siden jeg stødte på Konnerup & co har jeg smagt så lækre chokolade, og faktisk vil jeg gå så langt at sige at Lunagaard på sin vis faktisk er bedre end Konnerup. For selvom de to firmaers smagsoplevelser er meget lig hinanden, så har Lunagaard også prisen med sig, ja de sælger faktisk de fleste af deres lækkerier i poser på omkring 100 g til ca. 25 kroner stykket. Se det er lige noget en sliksulten studerende kan lide, for det betyder at man kan få virkelig god kvalitets chokolade til en overkommelig pris selvom man har et lille bitte budget som mig. Udover alle deres chokolader har Lunagaard også nogle lækre likører og brandys som jeg allerede nu har planer om at forære familie og venner i julegave, specielt deres likør i små globusflasker er jeg vild med og jeg ved at de nok skal blive taget godt i mod af familien.

Det mest vanedannende jeg har smagt fra Lunagaard er de her chokoladeovertrukne amarena kirsebær. Det er virkelig en lækker spise som får smagsløgene helt op at ringe, og tro mig de skal helt sikkert købes til Valentines Day for det er ikke kun smagslægene de får op at ringe ;)

Et andet lækkert produkt jeg jeg fik med hjem fra Lunagaard var de her chokoladeovertrukne solsikkefrø. Og faktisk har jeg ledt efter det her produkt siden jeg havde besøg af en ven fra USA som havde præcis det samme med til mig, så dem var jeg selvføglelig nødt til at købe med hjem. Desværre får de ikke længere flere hjem så hvis man skal nå at prøve dem skal man skynde sig at bestille nogle
a
Den største konkurrent til både Konnerups chokoladeovertrukne salt lakrids og Bülow lakrids er de her lakridser dyppet i hvid chokolade og drysset med salmiakpulver . Jeg kan allerede nu sige at de ikke kommer til at overleve længe herhjemme

I samme boldgade er der også de her mandler overtrukket med mælkechokolade og vendt i stærkt salmiakpulver, lige så vanedannende som de andre lakridser. Mændene var ikke så meget til dem da de mente at salmiakken overskyggede chokoladesmagen, men jeg er helt pjattede med dem (men jeg er jo også en sucker for alt hvad der har med salt/stærk lakrids at gøre)

De her peanuts overtrukket med mælkechokolade var også rimelig gode, men jeg var dog lidt skuffet over at der var brugt usaltede peanuts. I min bog manglede der ligesom en smagsprofil og det blev lidt for sødt i sødt, de kunne het sikkert komme på min top 10 slik liste hvis der var brugt saltede nødder i stedet for. Men det kan jeg jo selv eksperimentere lidt med her til jul som små konfekt toppe, og måske jeg også skulle være fræk og komme mini marshmallows i for nogle frække små p-tærte agtige lækkerbiskener 
a
Den her smørbare hvide chokolade med frysetørrede jordbær i fik jeg også med hjem og selv om den smager godt bare i sig selv har jeg allerede leget med tanke om at skulle lave små croisanter til C's fødselsdag fyldt med den her chokolade creme. Jeg har også overvejet at bruge den som fyld i macarons 
a
Sidst men ikke mindst fik jeg også den her kirsebær likør med hjem og den skal helt sikkert bruges i en dessert når C og jeg har årsdag her den 24. september for den smager da bare af ren kærlighed hmmmmmm..... mon jeg skal lave en chokolade-kirsebær trifli, en black forest gateau eller noget helt tredje forslag anyone?

SENSOMMER FRISTELSER


Det er snart ved at være et godt stykke tid siden at jeg vandt disse isforme i en giveaway ovre på Klidmosters blog og selvom sommeren så småt er på retur har jeg alligevel valgt at forsøde tilværelsen lidt med de her to kølige lækkerbiskener. Den ene ispind blev lavet på en rest appelsinjuice og den anden på noget hjemmelavet hyldeblomstsaft (ja man kan selvfølgelig godt bare købe sin yndlingsaft istedet). 
Men jeg synes nu alligevel at det ville blive for kedeligt bare en en solid blok juice og saft, derfor valgte jeg at komme nogle skiver kiwi ned i appelsin juice og nogle vingummibamser ned i hyldeblomstsaften - og ud over at smage godt, ja så fik det jo også ispindene til at se super flotte ud.
Det eneste jeg har tænkt mig at lave anderledes næste gang jeg laver ispinde, for ja de bliver helt sikkert lavet igen, er for det første at vælge en sødere frugt end kiwi i mine juicepops. Den syrlige juice og den syrlige frugt ligger alt for tæt op ad hinanden og går ikke synderligt godt sammen...hmmmm mon jeg skulle prøve med blåbær næstegang?*
For det andet skal jeg helt sikkert have lavet en kraftigere hyldeblomtssaft næste gang jeg giver mig i kast med at lave ispinde med saft, for selvom jeg havde taget højde for at de ville miste noget smag under indfrysningen, og derfor havde lavet en rimelig kraftig saft, så var det slet ikke kraftigt nok og de færdige ispinde sagte desværre alt for lidt af hyldeblomst. De var stadig gode, men bare ikke så gode som jeg havde håbet på, men det ved jeg jo så til næstegang.

Isformene fyldes op med vigummibamser, ja jeg er ude i at lave nogle hjemmelavede astronaut is 
a
Saften hældes over og så er den første is fakisk færdig... har også hørt at de skulle smage godt med 7UP i stedet for hyldeblomstsaft, så det skal da testes skal de ikk'
aaaa
aa

Låg på, pind i og klar til frys
a
Kiwi eller anden frugt kommes i isformene..
a
a
...juicen hældes over...
a
...pindene kommes i og så er de også klar til frys


Den færdige appelsin-kiwi ispind, lidt til den syrlige side men man kan jo bare bruge en anden frugt end kiwi for at afbalancere den lidt
a
Den færdige "astronaut is" helt sikkert den bedste af de to (også selvom saften skulle have været stærkere)


Men hvad siger i så, har i nogle gode ideer til hvad jeg skal prøve at komme i mine nye fine isforme fra Klidmoster?


*Bonus ved juicepopsne er dog at de er nogle rene C-vitamins bomber så nu hvor vi går forkølelsestiden i møde ved jeg da godt hvad jeg skal have et lille lager af så jeg kan holde den løbende næse fra døren.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...