lørdag den 31. august 2013

RYGEOSTCREME


Jeg elsker at få gaver, specielt når det er madgaver, og da min mor fornyligt kom forbi med et stort stykke rygeost så kunne jeg da næsten ikke takke nej. For er der noget jeg elsker så er det rygeost, ja jeg kunne nærmest æde det råt hvis tålmodigheden ikke er til at lave den klassiske sommersalat. Men jeg var dygtig denne gang og fandt tålmodigheden frem fra gemmerne og besluttede mig for at lave et eller andet af min rygeost. Desværre havde jeg ikke alle ingredienserne hjemme til at lave en omgang sommersalat...suk det havde jeg ellers lige gået og glædet mig til, men jeg havde hvidløg og agurker i rå mængeder så derfor besluttede jeg mig for at lave en rygeostecreme med hvidløg for det kunne jo ikke gå helt galt.
Og nøj hvor smagte det altså bare godt, ja selv den inkarnerede ostehade C kunne faktisk lide cremen som hav fik serveret på små crostinis, men som han også sagde "det smager jo som en røget tzatziki og slet ikke af ost" så det vælger jeg at tage som en god ting, og et tegn på at det er noget jeg godt må lave en anden gang ;)


Rygeostcreme med hvidløg:

200 g rygeost
½ - 1 agurk
2 fed hvidløg
salt og peber

Start med at rive agurken og presse så meget væde fra som muligt.

Rør nu agurk sammen med rygeost og pres nogle fed hvidløg ned i cremen og smag til med salt og peber.

Spis cremen som den er oven på nogle ristede skiver brød eller brug den som en dip til grøntsager - YUM!!!

søndag den 25. august 2013

MADPLAN FRA UGE 34



Mandag: 
Quesadillas

Tirsdag: 
Kyllingeburger med salsa

Onsdag:
Take out

Torsdag: 
Kylling og ovnkartofler

Fredag: 
Cæsarsalat

Lørdag: 
Pizza

Søndag: 
Rester

STARBUCKS I EGET KØKKEN


For nyligt fik jeg at vide at en meget sød Bilka medarbejder at der snart åbner en Starbucks  i Næstved Storcenter, noget som jeg ser frem til som et lille barn der glæder sig til juleaften. Men jeg ved også at jeg ikke kommer til at kunne købe lige så mange lækre drikke som jeg har lyst til, for det vil min pengepung simpelthen ikke give mig lov til. Derfor besluttede jeg mig for at lave min egen lille Starbucks tribute drik som jeg kan bikse sammen i en ruf når den værste træng melder sig og pengekassen er tom efter de første par besøg i måneden.

Siden det jo stadig er sommer lidt endnu valgte jeg at lave en kold kaffedrik med karamel og kakao i, og det var viiiiiildt godt, ja det var nok den bedste iskaffe jeg nogensinde har fået. Basen blev lavet af en pose kaffeisterninger som jeg har haft liggende i fryseren siden jeg startede ude hos KRAM Madservice, i starten var morgenkaffe i mit termokrus nemlig standard udstyr i bilen. Men jeg kunne aldrig drikke det hele og resterne ente altså i en isterningepose til senere brug, og det blev altså i dag hvor de endte som en lækker forfriskende søndags drik

Alle ingredienserne kommes i en stor kande også skal de bare have en tur med stavblenderen - pas på det kan godt sprøjte en del
a
dejligt forfriskende kaffeslush, nu kan man drikke den som den er...

... eller gå det lille ekstra kridt og pynte med flødeskum og karamelsauce for at få det helt rigtige Starbucks feel 

Iskaffe - 2 pers:

1 pose med kaffeisterninger 
ca. 400 ml kakao
2 spsk. karamelsauce
pynt
flødeskum
karamelsauce

Kom alle isterningerne i en kande der er stor nok til at blende iskaffen sammen.

Herefter kommer man nok kakao i til isterningerne er lige akkurat dækkede og tilsidst kommes karammel i.

Blend nu det hele sammen indtil man har små nok iskrystaller til at de kan komme igennem et sugerør.

Nu skal man bare hælde iskaffen i to glas og toppe dem af med flødeskum og karamelsauce - velbekomme 

fredag den 23. august 2013

QUESADILLAS ALA TØM KØLESKABET

Mandagens aftensmad stod i restemadens tegn, da de her sprøde quesadillas og dyppelse i form at cremefraiche og guac var på menuen... yum!!!


a
I mandags havde jeg en del rester tilovers fra weekenden og biksemad var jeg slet ikke i humør til derfor hoppede jeg i fakta for at se hvad jeg kunne finde til en hurtig, billig og lækker omgang restemad.

Da jeg kom forbi deres reol med tex-mex mad fangede mit falkeblik deres torillawraps, og så tog det ellers ikke mange sekunder før jeg havde besluttet mig for at aftensmaden skulle stå på reste quesadillas. Så tortillawrapsne røg i kurven sammen med en pakke billig pose revet ost, og så var jeg ellers klar til at smutte hjem og klaske nogle hurtige quesadillas sammen.... og jeg skulle hilse og sige fra mændene at det i den grad er en anbefalesesværdig reste aftensmad som jo kan varieres i det uendelige, så mon ikke der kommer flere varianter af retten ala tøm køleskabet i den nærmeste fremtid.

Resterne fra weekenden fik en hurtig tur på panden sammen med løg, hvidløg og diverse krydderier 

a
Så kommes fyld og ost på en tortillawrap...
a
...endnu en wrap kommes på som låg og så smides hele herligheden en tur i ovnen.
a
Så skal man bare skære quesadillaen i skiver og så er der serveret - se det var da nem aftensmad 

Quesadilas med rester - 3 pers:

6 tortilla wraps 
1 løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint hakket 
En kødrest, ca. 400 g (jeg brugte hvad jeg havde, lidt pulled pork, krydrede pølser og en smugle kylling)
1 pk. taco krydderi 
½ - 1pk. revet ost

Forvarm ovnen til 200 grader.

Mens ovnen varmer op steges løg og hvidløg møre på en pande.

Herefter kommes kødet på panden, alt efter hvor stor kødresten er skal det nok lige skæres i nogle mindre stykker.

Når køddet er gennemvarmt tilsættes tacokrydderiet og evt. 1 dl vand (det burde gerne stå på pakke hvor meget man skal bruge.

Nu skal man bare fordele fyldet på tre tortillawraps, komme ost på og dernæst kommes de sidste tre wraps på som låg.

Kom nu quesadillaerne i ovnen i små 5 - 10 min eller indtil de begynder at blive gyldne, sprøde og osten er smeltet 

tirsdag den 20. august 2013

DEN SALSA DANSENDE BURGER



a
I dag havde min roomie A fødselsdag (jer der følger med på Instagram har nok set de fine cheescakes jeg lavede til hans fødselsdagsfest i søndags) og når man har fødselsdag så er det selvfølgelig fødselsdagsbarnet som suverænt bestemmer hvad menuen kommer til at stå på. Heldigvis var A beskeden nok, og det eneste han såmænd ville have til middag var en kyllingeburger med salsa i. Derfor stillede jeg i går en portion dej til verdens nemmeste boller i køleskabet så jeg kunne lave en ekstra god kyllingeburger til fødselsdagsbarnet, og han blev bestemt ikke skuffet og det gjorde jeg såmænd heller ikke. Ja selvom jeg før også har vist den her kyllingeburger, så synes jeg faktisk at dagens kyllingeburger var så god at den fortjente sit helt eget indlæg her på bloggen selvom den minder en del om den sidste jeg lavede.

Kyllingeburger med salsa - 3 pers:

3 boller (man kan bage nogle selv eller bare nøjes med at købe nogle)
ca. 1/8 salathoved, fint snittet 
1 stor tomat, skåret i skiver
6 skiver agurk
3 ananas ringe 
3 kyllingebryster
6 skiver bacon
3 skiver ost
3 spsk. salsa
2 spsk. mayo (evt. Hellmann's caramelized onion mayo)

Start med at stege baconnet sprødt.

Når baconnet er stegt færdigt stilles det til side, og så steger man kyllingebrysterne i fedtet indtil de er gennemstegte.

Mens kyllingen steger lunes bollerne

Herefter skal brysterne lige hvile i min. 5 min og så skal burgeren ellers bare bygges 

Flæk bollerne og smør bunden med mayo og toppen med salsa.

Derefter toppes bundene med snittet salat, skiver af kylling, ost, sprødt bacon, tomat, agurk og tilsidst kommes en ananasring på som kronen på værket.

Nu skal toppen bare på så man kan nyde sin lækre kyllingeburger med salsa... YUM!!

søndag den 18. august 2013

MADPLAN FRA UGE 33


Mandag: 
C lavede pasta og kødsauce

Tirsdag: 
Pandekager

Onsdag:
Burgere med hjemmebagte misfostre af nogle boller

Torsdag: 
Pulled pork

Fredag: 
Frost pizza

Lørdag: 
Spansk kyllingefad med chorizo og kartofler 

Søndag: 
Bøffer med bearnaisesauce og fritter

fredag den 16. august 2013

PANDEKAGE TOASTEN


Hvordan C har kunne holde mig ud de sidste to uger aner jeg virkelig ikke, men han må siges at være en meget tålmodig mand for han har klaret det uden så meget som at rynke på næsen selvom jeg for det meste har opført mig som en skingrende skør madamme. De sidste 10 dage har jeg nemlig arbejdet nonstop uden en eneste fridag, og for nogle er det måske det rene barnemad, men når man først lige er kommet ordentligt ud på arbejdsmarkedet nu (har nemlig gået i skole nonstop indtil nu) så var det mildest talt lid af en omvæltning som var både hård og trættende. Derfor har jeg nærmest levet af energidrikke så jeg kunne være frisk nok til at køre frem og tilbage til Køge hver dag, fået C til at lave det meste af den mad vi har fået det sidste stykke tid og gået omkuld hver dag efter jeg har trådt ind ad døren. 

Men nu har jeg endelig weekend, og nøj hvor skal det altså bare nydes i fulde drag så batterierne kan blive ladt op igen  for det trænger de i den grad til. Og mon ikke jeg også skal forkæle min kære mand lidt når nu han har været der 100% for mig det sidste stykke tid - og her snakker vi altså både rengøring af lejligheden, tøjvask, madlavning og ikke mindst nussen og pudslen og hans trætte kæreste.... jo han trænger vist til en slapper med kolde øl, playstationspil og et bredt udvalg af hans livretter på madplanen samt måske en omgang afslappende massage, intet mindre kan vel være på sin plads ;)

De få gange jeg rent faktisk har lavet mad det sidste stykke tid kan nok tælles på en hånd, og en af de retter jeg bl.a. fik bikset samme var noget så simpelt som pandekager. Både C og A elskede at få pandekager til aftensmad (men hvem ville ikke også elske at få dessert til aftensmad?), men jeg mente nu alligevel at der skulle et eller andet fra de salte køkken på bordet også. Derfor tog jeg lidt af pandekage dejen fra, lod vær med at komme sukker i og så havde jeg nogle pandekaer som kunne bruges til at vikle om ost og skinke. De søde pandekager var naturligvis det største hit, men mine "toast" pandekager var nu heller ikke så ringe endda.

Der kommes en skive skinke, en skive ost, lidt tomat og basilikum ind i en pandekage...

a
... så foldes pandekagen til en lille trerkantet pakke...
a
... og tilsidst steges "pakken" gylden på en panden så osten lige kan nå at smelte lidt

a
Altså en egentlig opskrift tror jeg ikke at jeg behøver at give jer, for billederne gør den jo nærmest uoverflødig, men HER kan i finde opskriften på pandekagedej hvis i har lyst til at lave nogle selv, søde eller salte det må man jo selv bestemme. Ellers kan man jo også altid bare købe nogle færdiglavede pandekager, de plejer jo ikke at koste alverden, og selvom de hjemmelavede selvfølgelig smager bedst er det nu meget rart med de købte pandekager i en snæver vending.

mandag den 12. august 2013

PULLED CHICKEN


a
I Torsdags fik jeg endelig taget mig sammen til at lave tacoskåle til aftensmad, noget som C har plaget mig om at lave i alt for lang tid, og som jeg af en eller anden grund har altid fået udskudt. Men i torsdags kom de altså endelig på menuen herhjemme, til mandens store fornøjelse :)

Hvorfor det har taget mig så længe at lave tacoskålene igen ved jeg faktisk ikke, men nu hvor jeg endelig har fået dem lavet kan jeg kun sige at der i hvert fald ikke skal gå lige så lang tid før vi skal have dem igen. For nøj hvor var det altså bare en lækker aftensmad, og man kan jo bruge alverdens ting som fyld. Sidst fik vi jo Coob salat i skålene, men jeg har jo lavet pulled pork for nyligt og havde faktisk ret meget af rubben til overs. Men jeg synes nu ikke lige at jeg havde tiden til at stå og lave endnu en pulle pork, derfor besluttede jeg mig for at gnide nogle kyllingebryster med rubben og se om jeg kunne lave en lidt hurtigere udgave af retten med kylling i stedet for svin, og det lykkedes faktisk meget godt. Det blev selvfølgeligt ikke lige så lækkert mørt som originalen, men smagen var nu stadig i top så jeg klager ikke.

Udover pulled chicken kom der også lidt bacon og en god skudefuld salat, tomat, agurk, majs og avocado  i skålene.... can you say yummilicious!!!

Brysterne blev vendt i rubben og stegt nærmest med det samme da tiden var knap, men de tager nok ikke skade af at ligge og marinere natten over eller i hvert fald 30 min.

a
Først og fremmest undskyld den ringe billedkvalitet, men så til sagen. Efter brysterne er blevet brunet på panden kommes der vand ved og de halvkoger indtil de er gennemstegte

Nu skal brysterne bare rives fra hinanden med to gafler 

Pulled chicken - 3 pers:

3 kyllingebryster (1 pr. person)
½ spsk. farin
½ spsk. paprika
1 tsk. peber
1 tsk. salt
2 tsk. cayennepeber 
1 tsk. sennepspulver 
500 ml vand

Start med at røre farin, paprika, peber, salt, cayennepeber og sennepspulver sammen.

Derefter gnides kyllingebrysterne ind i rubben og hvis man har tiden til det stilles de til at marinere i min. 30 min.

Nu brunes brysterne på en varm pande med lidt fedtstoft,, når brysterne er brune hældes vandet ved.

Lad nu brysterne små koge i ca, 6 min. pr side eller indtil de er gennemstegte - man skal måske hælde lidt mere vand ned i panden hvis den er ved at stege tør.

Til sidst rives kyllingebrysterne fra hinanden med to garfler og serveres i ente nogle tacoskåle, i sandwiches eller hvad man nu ellers kunne have lyst til at bruge det lidt krydret kyllige kød til.

søndag den 11. august 2013

MADPLAN FRA UGE 32




Mandag:
Baguettes med æg og rejer

Tirsdag:
Stegt flæsk med persillesauce, kogte kartofler og råkost

Onsdag:
Lasagne ala Knorr

Torsdag:
Pulled chicken i tacoskåle

Fredag: 
Krebinetter med kogte kartofler, edamame bønner og smørsauce

Lørdag:
Pasta carbonara

Søndag: 
Bøffer med fritter og Jensen's sauce

AND THE WINNER IS....

Sponsoreret indlæg



.... Zindy med kommentaren "En af mine mange yndlingssommeropskrifter er de frosne vindruer som man kan spise som snack eller putte i drinks - enkelt men super lækkert :)" Stort, stort tillykke du har altså vundet 2 fribilletter til "Taste Food Fair 20013" som finder sted fredag d. 30. august kl 14 - 20, lørdag d. 31. august kl 10-20 og søndag d. 1. september kl 10 - 18. Så vælg en dag og hiv en du holder af med ind til Teitgensgade 20 København K og nyd en dag fuld med gode smags oplevelser.


Jeg skal nok skrive til dig og fortælle hvordan du får fingrene i dine fribilletter, og til alle de andre deltagere i give awayen som desværre ikke vandt, så kan jeg glæde jer med at man sagten selv kan købe nogle forholdsvis billige billetter HER og derfor stadig har en mulighed for at komme med til madmessen





onsdag den 7. august 2013

KYS FOR ALLE PENGENE



a
Ja det er snart meget, meget, meget lang tid siden at jeg viste min kæmpe cremelinse frem HER på bloggen, men som man jo kan se i opskriften så skal man kun bruge æggeblommer til cremen, og hvis man bruger past. blommer, ja så har man jo ikke noget problem. Men hvis man som mig vælger at lave cremen af alm. æg, ja så har man jo lige pludselig balladen hvor man ender med at stå med en masse æggehvider som man ikke aner hvad man skal bruge til, og udsmidning er helt sikkert ikke en mulighed. I første omgang plejer jeg at smide mine hvider i fryseren til en anden god gang (også kaldet "så kan fremtidige Trine tage sig af problemet mens nutidige Trine kan slappe af i hovedet og ikke behøver at tænke for meget over hvad hun lige pludselig skal med 10 æggehvider") Men da jeg blev enig med mig selv om lave Eton mess til mine veninder, så havde jeg jo lige pludselig løsningen på hvad jeg skulle bruge mine 10 æggehvider til. For de skulle da naturligvis blive til de fineste små kyskager, nu får man jo ret så mange kys ud af 10 æggehvider så jeg vil foreslå at i laver en mindre portion - med mindre i da har lyst til at lave kyskager til hele kvarteret.

Jeg lavede både alm. kys med vanilje, men jeg eksperimenterede også lidt med at lave tofarvede kys med både vanilje og kakao smag (kom bare to klatter marengs masse i en pose og klemte dem ud til tofarvede kys)

a


a
Ny bagte vanilje kys

a
Ja jeg sagde jo at man ville få mange kys hvis man brugte 10 hvider 

Kyskager - ca. 35 stk:

4 æggehvider
200 g sukker*
2 tsk. vamilje
(hvis man ønsker kakaokys kommer man også ca. 1 spsk. kakao i marengs massen)

Start med at forvarme ovnen til 150 grader

Mens ovnen varmer op piskes hviderne næsten stive.

Når man begynder at kunne danne små toppe kommer man vanilje og sukkeret i mens man fortsat pisker.

Når alt sukkret er pisket ind i hviderne burde man have en tyk og blank marengsmasse - hvis man ønsker kakaokys vender man kakaoen ind i marengsmassen nu.

Nu kan man enten vælge at sprøjte kysne ud med en sprøjtepose, eller komme dem på bagepladen med en ske.

Bag nu kysne i 45-60 min. tiden kommer nemlig helt an på kysnes størrelse og om man vil have dem helt sprøde eller godt kan lide at de er lidt seje inden i midten - personligt synes jeg mest om det sidste, men smag dig lidt frem på nogle prøvekys. 


*En god huskeregel er at man bruger 50 g sukker pr. hvide, så kan man nemlig nemt gange opskriften op eller gøre den mindre. 

søndag den 4. august 2013

fredag den 2. august 2013

SNYDE PIZZA


Ja her de sidste par dage har jeg været rigtig skidtmads, og har ligget i sengen med en spand troligt stående ved siden af. Ja jeg ved godt at det ikke lydder rart, og tro mig det har det heller ikke været, men jeg skal nok sparer jer for alle de klamme detaljer. Det eneste jeg faktisk lige ville dele med jer var de her små snyde pizzaer som vi fik at spise i går, og ja endnu engang er det lykkes mig at lave noget som jeg ikke er helt sikker på at man kan klassificere som en egentlig opskrift men hey i får den altså lige alligevel 

Jeg lavede to slags snyde pizzaer, en i hawaii style med tomatsauce, ost, skinke og ananas....

a
... og en med tomatsauce, ost, skinke og peperoni

a
Snyde pizzaer - 1 pers:
3 - 4 skiver toastbrød (alt efter hvor sulten du er)
3 spsk. pizzasauce
Pizza topping efter eget valg (jeg brugte som sagt, skinke, ost, ananas og peperoni)

Forvarm ovnen til 200 grader

Mens ovnen varmer op smøre man toastbrødene med tomatsaucen.

Herefter kommer man det fyld man har lyst til at have på sine "pizzaer" 

Bag nu "pizzaerne" i små 10 - 15 min. eller indtil osten er smeltet og brødene er blevet lækre gyldne og sprøde

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...